|
Købsbetingelser
Salg af hvalpe fra Kennel Dieselbulls.
Når du beslutter dig for at få en af vores hvalpe, kan du blive skrevet op til
en af det kommende kuld, mod depositum. Dette er udelukkende fordi vi mener, at
der ikke bør avles mere end højest nødvendigt på hundene, hvis det ender med
at vi ikke kan finde egnede hjem til hvalpene.
Som udgangspunkt, skal vi godkende dig som hundens nye ejer. Dette skyldes
udelukkende, at både du og din nye hund, skal være sikre på, at I er skabt
for hinanden, men mest af alt, vil vi vide, at den lille ny er i gode hænder.
Derfor skal du være klar til at besøge din hund mens den opfostres af moderen,
for det er den bedste måde vi alle er sikre på, at du er den helt rigtige ejer
for hvalpen.
Det kan jo rent faktisk ske, at det er en helt anden hvalp, end den du først
havde udset dig, som tiltrækker dig, og som er interesseret i din personlighed.
Derfor er det vigtigt at du sætter tiden af, til det helt rigtige valg.
Når du køber hvalp hos Kennel Dieselbulls, er den vaccineret, har fået
ormekur, chippet samt et års medlemsskab af Dansk Kennel Klub. Derudover vil
der blive indgået en købskontrakt, der sikrer både dig og hvalpen.
|