Racestandard

FCI standard nr.149

Oprindelsesland: Storbritannien

Anvendelse: Selskabshund.

Klassifikation: 
FCI Gruppe 2 (Pinschere, Schnauzere, Molosser- og kvæghunde), Sektion 2.1 (Molosserhunde af Mastiff-type). Uden brugsprøve.

Helhedsindtryk:
Glathåret, tætbygget, af ret lav statur, bred, kraftfuld og kompakt. Hovedet virker ganske stort i forhold til hundens størrelse, men ingen enkelt del må være fremhævet på bekostning af andre og dermed ødelægge den generelle harmoni, få hunden til at virke deform eller kompromittere dens kraft i bevægelserne. Ansigtet er kort, næsepartiet bredt og stumpt og skråner opad. Hunde med åndedrætsbesvær er særdeles uønskede. Kroppen er kort og fast bygget, uden tendens til overvægt, lemmerne er svære, muskuløse og i hård kondition. Bagparten er høj og stærk, men noget lettere, sammenholdt med den tunge forpart. Tæverne er ikke så pompøse eller kraftigt udviklede som hannerne.

Temperament: 
Giver indtryk af beslutsomhed, styrke og energi. Opmærksom, modig, trofast, pålidelig og frygtløs. Dens udseende indgyder respekt, men af natur er den venlig.

Hoved: 
Set fra siden virker hovedet meget højt og kort fra nakke til næsespids. Panden er flad, hverken fremtrædende eller ragende ud over ansigtet, skindet på og omkring hovedet er løst og fint rynket. Pandebenets kontur er markeret; det er bredt, kvadratisk og højt. Fra stoppet strækker en både bred og dyb fure sig opefter til skallens midte, og den kan anes helt til skallens top. Ansigtet fra kindben til næse er kort, med rynket skind. Afstanden fra inderste øjenkrog (eller fra stoppets centrum mellem øjnene) til spidsen af næsen må ikke være større end afstanden fra næsespidsen til underlæbens rand.

Skallen har stor omkreds. Set forfra virker den meget høj fra underkæbens forkant til toppen, ligesom den også er meget bred og firskåren.

Skalle: 
Dyb og bred indsænkning mellem øjnene.

Stop:
Set forfra skal ansigtets enkelt træk være ligeligt fordelt på hver sin side af en imaginær, lodret midterlinie.

Forhoved:
Næse og næsebor store, brede og sorte, under ingen omstændigheder leverfarvede, røde eller brune. Den øverste del af næsen er trykket bagud mod øjnene. Næseborene er store, brede og åbne, adskilt af en veldefineret, lige linie.

Næse:
Kort, bredt, opadvendt og meget dybt fra øjenkrog til mundvig. Hudfolden over næsen må ikke forstyrre den bagudskrånende front.

Læber:
Overlæberne (chops) er tykke, brede, hængende og meget dybe. De hænger fuldstændig ned over underkæben på siderne, men ikke fortil, hvor de mødes med underlæben og dækker tænderne helt.

Kæber, bid:
Kæberne er brede, massive og firskårne. Underkæben rager frem foran overkæben og bøjer opefter. Kæberne er brede og firskårne med seks små fortænder placeret i en lige linie mellem hjørnetænderne, som sidder langt fra hinanden. De store og kraftige tænder ses ikke, når munden er lukket. Set forfra ligger underkæben lige under og parallelt med overkæben.

Godt rundede og når til siderne ud forbi øjnene.

Øjne: 
Set forfra er de placeret lavt i skallen, med god afstand til ørerne. Øjne og stop ligger på en lige linie vinkelret på pandefuren. Øjnene ligger langt fra hinanden, med den yderste øjenkrog inden for kindernes kontur. De er runde og moderat store, hverken dybtliggende eller udstående. Farven er meget mørk – næsten sort – og det hvide i øjnene må ikke ses, når hunden ser direkte fremad. Fri for åbenlyse øjenproblemer.

Ører: 
Højt ansatte, dvs at ørernes forkant (set forfra) følger omridset af skallen ved dens øverste hjørner, således at ørerne er placeret så langt fra hinanden, så højt og så langt fra øjnene som muligt. Ørerne er små og tynde. Det korrekte er ”rosenører”, dvs de er foldet indad bagud, med den øverste eller forreste rand bøjet udad og bagud, så en del af den indvendige ørebrusk kan ses.

Hals: 
Moderat lang, meget dyb, tyk og stærk. Godt buet overlinie og godt med løst, tykt og foldet skind ved struben, hvor der i begge sider dannes en hudlap (dewlap) fra underkæben til brystet.

Krop:
Falder let mod ryggen lige bag skuldrene (hvor den er lavest). Derfra hæver rygraden sig mod lænden (som ligger over skulderhøjden) og fortsætter i en mere udtalt kurve mod halen, idet den danner en bue, såkaldt ’roach back’ (karperyg), et karakteristisk træk for racen. 

Overlinie:
Kort og stærk, bred ved skuldrene, forholdsmæssigt smallere mod lænden.

Ryg:
Bredt, med rundede sider, fremtrædende og dybt. Ribbenspartiet strækker sig godt bagud. Forbrystet rummeligt, rundt og meget dybt fra skuldertoppen til den nederste del, hvor det går over i brystet, som når godt ned mellem forbenene. Brystet har stor diameter og er rundt bag forbenene, ikke fladribbet, men med godt hvælvede ribben.

Bryst:
Bugen er optrukken og ikke hængende.

Hale:
Lavt ansat, står temmelig ret ud og vender derpå nedad. Den er rund, glathåret og uden frynser eller grove hår. Moderat lang – hellere kort end lang – tyk ved roden og hurtigt aftagende til en fin spids. Den bæres nedad (uden udtalt opadvendt bue ved spidsen) og bæres aldrig højere end ryggen.

Forpart: 
Forbenene er meget svære og stærke, veludviklede og bredt stillede, tykke, muskuløse og lige. De har en buet kontur, men løbsknoglerne er kraftige og lige, hverken krumme eller hjulbenede. De er korte i forhold til bagbenene, men ikke så korte, at de får ryggen til at virke lang eller forringer hundens bevægelighed og handicapper den.

Brede, skråtliggende og dybe, meget kraftfulde og muskuløse, så de virker som ”hæftet fast” uden på kroppen.

Skuldre:
Lavt ansatte og godt fri af kroppen.

Albuer:
Kort, lige og stærk.

Bagpart:
Kraftige og muskuløse bagben, forholdsmæssigt længere end forbenene, således at lænden hæves. De er lange og muskuløse fra lænd til haseled, mens den nederste del er kort, lige og stærk.

Rundede og drejet let ud fra kroppen.

Knæ:
Som følge af knæenes stilling nærmer haseleddene sig hinanden, og bagpoterne drejes udefter. Let vinklede, godt lavt ansatte haser.

Poter:
Forpoterne er lige og ganske let udaddrejede. De er middelstore og moderat runde. Bagpoterne er runde og kompakte. Tæerne er kompakte og tykke, godt adskilte, med fremtrædende og høje knoer.

Bevægelse:
Ejendommeligt tung og bunden. Hunden synes at gå på tåspidserne med korte og hurtige skridt. Bagpoterne løftes ikke højt, men strejfer nærmest jorden, og hunden løber med en af skuldrene ret fremskudt. En sund bevægelse er af yderste vigtighed.

Pels:
Af fin struktur, kort, fladtliggende og glathåret (den føles kun hård, fordi den er kort og tæt, ikke ruhåret).

Hårlag:
Ensfarvet eller ’smut’ (dvs ensfarvet med sort maske / næseparti). De tilladte farver, som hver for sig skal være klare og rene, er brindle, rød i forskellige nuancer, fawn, dådyrfarvet, hvid og broget (dvs hvid med enhver af de førnævnte farver). Leverfarvet (’dudley’), sort og sort/tan er højst uønsket.

Størrelse: 
Vægt for hanner 25 kg, tæver 23 kg.

Fejl:
Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang og virkning på hundens sundhed og velbefindende.

Dommerne skal følge standarden nøje og tage følgende fejl i betragtning:

· Næsefold, der hænger ud over eller delvis dækker næsen.
· Hunde med åndedrætsbesvær.
· Indgroet hale.

Diskvalifikation:
Hunde, som tydeligt viser tegn på fysiske eller adfærdsmæssige abnormiteter, skal diskvalificeres.

Bemærk: 
Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

Dansk Kennel Klubs bemærkning:

Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl

Standarden udgivet af FCI 16 APRIL 2004

Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité

NOVEMBER 2004

«« BACK